Jeg har fået denne opskrift fra Hanne Jensen. Jeg har ikke smagt den, men spændende ting til madpakken kan vi jo altid bruge, så i må selv teste den.
Ingredienser
2 dl majsmel
2 dl kogende vand
½ tsk salt
25 g margarine
2 dl glutenfri grovmel
Fyld:
2 stk lakes steak ca. 250 g.
2 stk forårsløg
lidt olie
150 g frisk spinat
150 g hytteost
40 g reven parmesanost
4 æg
1 dl mælk
salt og peber
1. Majsmel og kogende vand røres sammen til en tyk grød.
2. Salt og fedtstof tilsættes den varme grød, der røres til fedtstoffet er smeltet.
3. Tilsæt derefter lidt mel ad gangen til det bliver en fast og sammenhængende masse.
4. Stil dejen på køl eller lad den stå og køle lidt af, så bliver den nemmere at arbejde med.
5. Del dejen i 12 stykker og tryk dem ud til tykke pandekager og kom dem i smurte muffinsforme i metal eller små tærtefade.
6. Dejen skal ikke forbages, fyldet kommer i med det samme.
7. Skær laksesteakene ud i 12 store, eller 24 små tern.
8. Rens forårsløgene, og snit dem fint.
9. Skyl spinaten.
10. Sauter forårsløgene i lidt olie.
11. Tilsæt spinaten, og sauter den med, til den falder sammen, - ca. 1-1½ minut.
12. Hytteost, reven parmesanost, æg, mælk og salt/peber piskes sammen.
13. Spinat/forårsløg blandes i.
14. Ægge/spinatblandingen hældes i de dejbeklædte muffinsforme.
15. Lakseternene lægges oven i, der må gerne stikke lidt af laksen op.
16. Bages i ca. 15 minutter ved 200° C.
Af økonoma Hanne Jensen
Har testet den mange gange. Den er super god både som små og store tærter. Både børn og voksne elsker den. Mvh winnie
SvarSlet