søndag den 18. december 2011

Blinis med røget laks og stenbidderrogn, glutenfrie



Giver 18-20 blinis

160 g glutenfri mel (Finax orange)
1 tsk salt
25 g gær
2 dl mælk
2 æg
2 dl creme fraiche
smør til bagning

Sigt mel og salt sammen i en skål. Del æggene i blommer og hvider. Bland håndvarm mælk, æggeblommer og creme fraiche og udrør gæren heri. Pisk æggeblandingen sammen med melet til dejen er jævn og glat. Lad dejen hvile tildækket i køleskabet i ca 1 time. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen. Dejen hæver tildækket i yderligere 1 time i køleskabet. Varm blinispanden op, hvis du har sådan en, ellers kan en almindelig pande også fint bruges. Kom smør på panden, og bag små pandekager af ca. ½ dl dej pr. styk. På en almindelig pande kan du fint bage 4 stk af gangen. Bages ca 2 min på hver side ved middel varme, til de er gyldne og gennembagte.

Serveringsforslag:
1 lille skefuld creme fraiche, stenbiderrogn, fintsnittet rødløg, og dild.
Røget laks med avocado tern vendt i creme fraiche med citronsaft, salt og peber, pyntet med et drys purløg.

2 kommentarer:

  1. Jeg vil gerne vide hvorfor der skal gær i.
    Jeg bruger aldrig hævemiddel til blinis (med gluten).
    Jeg synes det var svært at få ðem gennembagte uden at gøre dem sprøde. Hvodan klarer jeg det bedre næste gang? Jeg stablede dem og pakkede dem ind ligesom jeg gør med pitabrød, så de ikke bliver hårde.
    ��

    SvarSlet
  2. Hej Jonna
    Gæren er for at gøre dem tykkere og mere luftige, men det er jo smag og behag. Langt de fleste opskrifter på blinis er bagt med hævemiddel, enten gær eller bagepulver, men man kan da helt sikkert også bage dem uden. Mht. at få dem gennembagt, tror jeg bare du skal tilføje lidt mere mel når du har bagt den først og problemet opstår. Håber de lykkes bedre næste gang :)
    Mvh Doris

    SvarSlet