søndag den 18. december 2011

Caspers 3-farvede kage, glutenfri

Fra bagekurset d. 8. okt. 2011.

Fra Cøliaki foreningens bog: Glutenfri året rundt, bagte vi denne lækre sag. Ikke just en slanke kage, men det er jo heller ikke det denne blog går ud på.
Vil lige reklamere lidt for ovenstående bog. Den kan varmt anbefales, der er rigtig mange god opskrifter i, specielt henvendt til børn og unge. Den kan købes hos Cøliaki foreningen, eller hos de forskellige lokal klubber.



Ingredienser
140 g oliemargarine eller usaltet smør
225 g fint, glutenfrit mel (Finmix, Semper)
250 g sukker
4 æggeblommer
2 tsk bagepulver

Fyld
4 æggehvider
200 g sukker
150 g kokosmel
ca. 250 g hindbærmarmelade

Æggeblommer, fedtstof og sukker piskes sammen. Mel og bagepulver tilsættes, og røres godt på maskinen. Dejen rulles ud mellem 2 stykker bagepapir i størrelsen 30 x 25 cm, og bages i ovnen ved 160 grader i 20-25 minutter. Imens piskes æggehviderne stive, sukkeret piskes i og kokosmel vendes i til sidst. Kagen tages ud, og marmeladen smøres på. Marengsen kommes oven på, og kagen bages videre ved 160 grader i 20-25 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar