søndag den 18. december 2011

Citronmarengs muffins, glutenfrie



Disse kager er super lækre og friske, med en lille blød overraskelse i midten.

Ca 12 stk.
225 g glutenfri lyst mel
2 tsk bagepulver
2 spsk revet økologisk citronskal
125 g smør
200 g sukker
2 æg
2 spsk citronsaft

Citroncreme
150 g sukker
3 spsk mel
ca. ½ dl citronsaft
revet skal af 1 økologisk citron
1¼ dl varmt vand
3 sammenpiskede, pasteuriserede æggeblommer
65 g smør

Marengstopping
3 pasteuriserede æggehvider
50 g sukker
2-3 tsk sukker til drys

Citroncreme: pisk sukker og mel sammen i en stor skål, tilsæt citronsaft og –skal, og bland det godt. Pisk vand, æggeblommer og smør i (hvis smørret stadig er lidt hårdt, vil det smelte i det varme vand). Sæt skålen over en gryde med simrende vand, og varm cremen op, til den er glat og tyk, mens du hele tiden rører med et piskeris (ca 20 minutter). Køl den af, og stil den til side. Tænd ovnen på 180 grader.
Dej: bland mel, bagepulver og citronskal, og stil det til side. Rør smør og sukker lyst og luftigt, og tilsæt æggene et ad gangen, rør godt efter hvert af dem. Pisk citronsaften i. Tilsæt de tørre ingredienser, og rør dejen glat. Fordel deje i papirformene, og bag dem i 15 min, eller til de er gyldne ovenpå. Tag dem ud af ovnen, og køl dem af i 10 minutter.
Marengstopping: pisk æggehviderne til de begynder at blive stive. Tilsæt sukkeret lidt efter lidt, og pisk marengsmassen stiv.
Skær en lille kegle ud af midten af hver af de afkølede kager med en skarp kniv og fyld hullerne med citroncremen. Kom 1 spsk marengsmasse oven på hver kage, og træk den op i små toppe med en gaffel. Drys en lille smule sukker over, og bag dem i endnu 5-7 minutter, til marengsen er gylden. Køl dem af og server.

2 kommentarer:

  1. Super dejlig opskrift - nem og hurtig !

    SvarSlet
  2. Hej Didde
    Tak for din søde kommentar :)
    Mvh Doris

    SvarSlet