søndag den 1. januar 2012

Rabarbertærte med gitterlåg, glutenfri



En super lækker tærte, som vi ser frem til hvert år når de første rabarber titter frem.

230 g mel
½ tsk bagepulver
60 g usmuttede mandler
100 g fint rørsukker eller melis
115 g koldt smør i terninger
1 tsk vanillesukker
2 små æg

Fyld:
250 – 300 g rabarber
4 spsk sukker

Kom mel, bagepulver, mandler, vanillesukker og sukker i skålen til en foodprocessor og kør det til en konsistens som sand.

Tilsæt det kolde smør og kør igen, til blandingen ligner revet ost. Tilsæt æggene mens maskinen kører, og kør alt til en blød dej.

Pres lidt over halvdelen af dejen ud i en smurt tærteform,ca 24 cm. og op af siderne. Det kan være lidt svært, brug evt. lidt maizena til at drysse på dejen, så den ikke klistrer. Skær rabarber i ½ - 1 cm. stykker og drys jævnt ud på tærtebunden og drys med sukker.

Kom resten af dejen i en sprøjtepose, eller en frysepose hvor du klipper et lille hjørne af, og sprøjt et gittermønster over rabarberne.

Bag tærten i en forvarmet ovn ved 190 grader, til den er gylden - ca 25 min.

Serveres lun med creme fraiche eller flødeskum.

4 kommentarer:

  1. Hej Doris.
    Hvor ser den lækker og flot ud.
    Men hvilken slags mel har du brugt? Jeg synes nemlig, at jeg har erfaring med, at der er stor forskel på hvor gode kager bliver, afhængig af hvilken meltype som bruges.
    - Ina

    SvarSlet
  2. Hej Ina.
    Det har du ret i. Jeg har lavet den med både Finax - rød eller blå, Schär C, og Semper lyst mel, de har alle givet et godt resultat. Dejen er lidt klistret at arbejde med, derfor er det også nemmest at sprøjte gitteret ud med sprøjtepose :)
    Venlig hilsen
    Doris

    SvarSlet
  3. Hej, den ser lækker ud:-) ved du om den er fryseegnet?
    Hilsen Camilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Camilla
      Ja det kan man sagtens :)
      Mvh Doris

      Slet