fredag den 9. september 2011

Stop spild af mad

I Danmark smider vi årligt mad ud for 16 mia. kr. Hver dansker smider i gennemsnit 67,7 kg mad ud pr. år. Så hvis vi alle ville gøre en indsats for at stoppe madspildet, ville det både være godt for vores økonomi og miljøet, plus vi kunne nedsætte vores private Co2 udslip. 
I vores husholdning, bliver der smidt meget lidt ud. Vi prøver at planlægge maden så vi får brugt det der er i køleskabet eller i fryseren. Vi udnytter så vidt muligt alle rester. Middagsrester fryser vi ned, kartoffelrester skærer vi i tern og gemmer i fryseren til biksemad eller ovnkartofler( i stedet for at købe dem frosne) Har vi fået samlet mange rester på frost, laver vi restebuffet. Det hele bliver varmet, serveret på en lækker måde med en god salat til. En anden mulighed er at spise resterne til frokost dagen efter, eller bruge en rest pasta eller ris i en salat til madpakken, der er mange muligheder, og det sparer også på det dyre glutenfrie brød (vi er to med cøliaki, så det betyder en del)
Jeg har lige købt bogen på billedet, som giver god inspiration til at bruge resterne, den kan jeg varmt anbefale.
I bogen er der også gode råd om forebygning af madspild fra Poul Nyrup Rasmussen, Lone Dybkjær, Anne Baastrup, Line Barfod, Bente Dahl, Ida Auken, Frank Jensen, Anker Boye, Marion Pedersen, Henrik Høegh, Karen Ellemann, Dan Jørgensen, Bo Asmus Kjeldgaard, Helge Adam Møller, Charlotte Dyremose, Ulla Tørnæs, Ole Hækkerup, Naser Khader, Bertel Haarder, Gitte Seeberg, Eva Kjer Hansen og Jens-Peter Bonde. Selina Juul samt bogens kokke har bidraget ulønnet og den andel af et evt. overskud på bogen, som tilfalder forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, vil 100% gå til yderligere informationsarbejder.

Bestil vores bog 'Stop spild af mad - en kogebog med mere' her:

Med inspiration fra det foregående har jeg forsøgt mig med nogle ting som man kan lave for at stoppe spildet i det glutenfrie køkken.
Jeg har i en periode gemt alle mine endeskiver, og tørre rester fra mit glutenfrie rugbrød og franskbrød. Når mine bage forsøg har slået fejl, har jeg gemt det hele i fryseren, alt sammen med tanke for at det måtte kunne genbruges på en eller anden måde. Det har jeg så fået det følgende ud af: ymerdrys, øllebrød, sønderjysk brød torte, rasp, æblekage rasp, croutoner og romkugler.

1 kommentar:

  1. Kære Doris!

    Tusinde tak for de pæne ord om vores reste-kogebog. Vi er superglade for at høre at du synes godt om den og finder den brugbar.

    Og hvor er det dejligt at høre, at du selv er opmærksom på madspild og fryser middagsrester ned, osv. Dejligt at høre!

    Er hermed blevet fast læser af din blog.

    KH
    Selina Juul
    Stop Spild Af Mad

    SvarSlet