lørdag den 24. september 2011

Min bedste chokoladekage/krydderkage

Billed følger senere

Denne opskrift må man bare prøve, har flere gange bagt den til klassenstime, og ungerne elsker den bare. Kagen bliver dejlig ”svampet”, og det bedste er at ungerne kan slikke dejskålen, da der ingen æg er i.


Grunddej:
3 ¾ dl kærnemælk (eller 1 ¼ dl surmælksprodukt og 1 ½ dl vand)
3 dl sukker
5 dl mel
¾ dl olie
1 ½ tsk natron
Chokoladekage: 3 små spsk kakao
eller
Krydderkage: 2 tsk kanel
                       ½ tsk nelliker
                       ½ tsk ingefær
                       ½ tsk muskat

Bland alle de tørre ingredienser, og tilsæt derefter kærnemælk og olie. Pisk grundigt med håndmixer, til der ikke er flere klumper. Hæld i en bradepande 25 cm x 30 cm, og bag ved 175 grader i ca 35 min. Mærk med en strikkepind, hvis der ikke bliver noget dej hængende på strikkepinden, er kagen nok. Chokoladekagen overtrækkes med glasur.

11 kommentarer:

  1. Hvilken mel bruger du til denne kage? :)
    jeg har kun rød og orange finax i skabet lige pt, så ville være dejligt hvis en af dem kunne bruges .
    og den kan godt være at jeg har sagt det før, men endnu engang, TAK for en FANTASTISK blog! Du skal vide at vi er nogle der nærmest ikke kunne få det hele til at fungere uden!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne.
      Det er bare dejligt at høre, ros kan man jo ikke få for meget af ;)
      Til denne opskrift bruger jeg altid bare hvad jeg nu lige har på lager af mel. I de opskrifter hvor jeg ikke anbefaler en bestemt type mel, er det fordi de fungerer med forskellige slags. Så brug du bare den rød her eller bland dem halvt og halvt.
      Venlig hilsen
      Doris

      Slet
  2. Jeg har bagt chokoladekagen og den gav glæde hos hele familien, den var super god!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa
      Glæder mig at høre, den gør også altid stor lykke hos os:)
      Venlig hilsen
      Doris

      Slet
  3. Hej Doris,
    Jeg har bage denne kage flere gange, og er stor fan af den:-)Den er bare lækker!!

    Jeg står nu og skal til at bage en prinsessekage, hvor jeg bruger en form der mest af alt minder om en halv fodbold. Tror du jeg kan bruge denne opskrift, og vil det kunne lykkes at få den gennembagt når den er så "tyk"?

    Vh. Anna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anna
      Jeg tvivler på at denne opskrift egner sig til det formål, da den jo er lidt løs og svampe i det. Det eneste jeg lige kan komme i tanke om at forslå dig at prøve er Remas chokoladekage mix, den biver mere fast og tør i det. Faktisk bliver den ret tør, så det er vigtigt at blande f.eks en moset banan i dejen, selv om det ikke står på opskriften på pakken, men har læst på FB flere som skrev om denne mix at den blev for tør hvis man ikke blandede bananmos, æblemos eller lignende i. Håber du kan bruge mit svar til noget :)
      Mvh Doris

      Slet
    2. Hej igen Anna.
      Jeg så lige et opslag på FB, hvor en brugte denne opskrift som blev god og fast, så måske noget du goså kan bruge http://www.kagekonen.com/2007/05/mud-cake.html?m=1 melet skifter du ud med Schaer mix C.
      Mvh Doris

      Slet
  4. Kan denne kage fryses? Skal bage kage som kan være i fryseren i min søns børnehave til når der er fødselsdag mm.
    Vh Ulla

    SvarSlet
  5. Hej Ulla
    Ja den kan godt fryses, men den kan godt blive lidt klistret på toppen af det. Hvis jeg må give et råd, ville jeg anbefale dig at bage "chokolade cupcakes med marshmallowfyld" i stedet, og så bare udelade marshmallowfyldet. Det er dejlig nemt med muffins hvis han skal have dem liggende i børnehaven, de er jo portionsopdelt, og i papir og derfor ikke så skrøbelige for at gå i stykker, og så smager de bare helt fantastisk:)
    De bedste hilsner
    Doris

    SvarSlet
  6. Kan man godt bage en aftenen før, uden at den bliver tør og træls? :o)

    SvarSlet
  7. Hej Charlotte
    Det kan man ihvertfald, den bliver på ingen måde tør og træls, tværtimod er den lækker svampet ;)
    Mvh Doris

    SvarSlet