torsdag den 1. marts 2012

Grovbrød i bagemaskinen




Engang imellem er det rart med en nem løsning når brødet slipper op, og det må man sige at denne opskrift er. Jeg har bagt dette rugbrød i bagemaskinen i flere år, og jeg ville nødet undvære min bagemaskine, den gør at jeg kan få friskbagt rugbrød hver eneste uge. Jeg blander de to brødmixe, da jeg synes det giver det bedste resultat - et dejligt svampet brød som holder sig godt på køl. For mig passer mængden perfekt til det jeg kan nå at spise uden at behøve at fryse noget ned - de sidste par skiver er måske lidt mere tørre, men det gør en tur på risteren meget ved. 

250 g Poensgen rugbrødsmix (Købes i Løvbjerg eller hos Allergikost.dk)
250 g Mixwell rugbrødsmix   (Købes samme sted)
½ pose tørgær, ca 6 g
4,5 dl vand

Hæld ALTID væsken i bageformen først. Bland gær med melet. Indstil maskinen på et grovbrødsprogram og højeste bruningsfaktor. Tænd for bagemaskinen, og hæld melblandingen i mens den rører, ellers får man nemt klumper i brødet. Luk låget og lad maskinen gøre arbejdet for dig, mens du glæder dig til friskbagt rugbrød.

8 kommentarer:

  1. Hej Doris.

    Har lige et spørgsmål - når du skriver Poensgen rugbrødsmix er det så den der hedder vollkornbrot?
    Jeg bager normalt udelukkende med Mixwell rugbrødsmix, men har lyst til at prøve denne variation.

    Med venlig hilsen Ulla.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det er den der hedder vollkornbrot.
      Mvh Doris

      Slet
  2. Hej Doris.
    Må spørge dig om hvilken bagemaskine du bruger? Kan du anbefale en?
    Sommerhilsen Mette

    SvarSlet
  3. Hej Mette
    Jeg bruger bare en billig en som jeg har købt i Netto på tilbud for mange år siden, og nej jeg har kun erfaring med den - et fuldstændig ukendt mærke, så kan desværre ikke hjælpe dig der.

    Mvh Doris

    SvarSlet
  4. det kan være at jeg er temmelig langsom, men jeg kan altså ikke finde ud af hvilken af de melblandinger jeg kan finde på allergikost, som du taler om.
    Vil du være sød at skrive hvad de hedder inde på deres hjemmeside, evt varenummer.
    har en meget syg dreng som er dybt ulykkelig over at skulle undvære sit rugbrød og vi har netop i dag købt bagemaskine, men mit brød lykkedes desværre ikke.
    mvh Michaela

    SvarSlet
  5. har fundet begge brødblandinger i Fensmark SuperBrugs :-)

    SvarSlet
  6. Hej, jeg kan ikke finde Poensgen rugbrødsmix noget sted på nettet - heller ikke hos Allergkost.dk. Måske er det mig der ikke er så god til at lede. Kan du hjælpe med et sted som (stadig) sælger det?
    På forhånd mange tak for hjælpen.
    Hilsen Katrine

    SvarSlet
  7. Hej Doris,

    Jeg laver den her brødblanding og er VILD med den. Det smager jo som rugbrød :-)
    Dog sker det tit at den hæver så meget at dejen ryger op over kanten og derefter ned på varmelegemet hvilke resulterer i en noget røget afslutning på det bageri :-S.
    Jeg er i tvivl om jeg bare kan prøve at reducerer tørgæren til omkring halvdelen af det du skriver eller jeg så vil få et stenhårdt brød?

    SvarSlet