fredag den 21. oktober 2011

Pølsehorn, glutenfrie


Opskriften på dejen kan bruges som grunddej, jeg bagte følgende med samme dej, pizzasnegle, hvidløgssnegle, franskbrød og pølsebrød. Dejen er nem at arbejde med, og derfor god til opskrifter hvor dejen skal rulles ud. Samtidig er den så fast, uden at blive tør, at jeg kunne lave et franskbrød uden form.

24stk.
2,5 dl vand
2,5 dl letmælk
25 g fiber HUSK
30 g gær
2 æg
30 g sukker
500 g fint glutenfrit mel (jeg brugte orange Finax og Sempers den lidt grove )
25 g rapsolie
30 g oliemargarine
1½ tsk salt

12 glutenfrie pølser, min favorit er Langelænder

Pensling: æg

Dejen røres på maskine. Vand og mælk lunes til det er håndvarmt og hældes i røreskålen. Gæren smuldres i og fiberhusk tilsættes blandingen, som røres i 5 minutter til fiberhusken gelerer.  Melsorterne, olie, margarine, sukker, æggene og salt tilsættes. Røres i 15 minutter. Hæver tildækket i 30 minutter et lunt sted.
Hænderne smøres ind i olie inden dejen håndteres. Dejen slås sammen med knyttet hånd i røreskålen, og deles i tre dele. Smør olie på bordet til udrulning. Rul hver del ud til en stor rundkreds, ca 1 cm tyk. Del den i 8 trekanter med et pizzahjul. Halver pølserne, og læg en halv på hver, og rul dejen rundt om, ind mod midten. Pølserne skal være helt dækket.

Læg hornene på en bageplade, så de ligger med midterspidsen nedad, så de ikke springer op under bagningen. Hæver lunt, tildækket i ca 30 min. Pensles med æg inden bagning. Bages ved 200 grader i 12-15 minutter.

28 kommentarer:

  1. Jeg er ret ny i denne kost og hvor er jeg glad for at have opdaget din side - STOR ROS til dig :-)
    Du skriver din favorit - pølse er Langelænder.
    Er Langelænde glutenfri eller er det en bestemt slags?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa
      Tusind tak :) Langelænder er bare mærket, de har forskellige slags pølser og de er alle glutenfrie, de sælges i de fleste dagligvare butikker. Men der findes også mange andre mærker i dagslivarebutikkerne som er glutenfrie, men det er ikke alle som er, så husk altid at læse på indholdet :)
      Mvh Doris

      Slet
  2. Hej. Hvor mange pølsehorn for man ud af den nævnte mængde dej? Mvh Nanna

    SvarSlet
    Svar
    1. Læs opskriften igen, søde: 3 x 8 = 24 ;o)

      Slet
  3. Har lige prøvet at bage dem for første gang. Nøj, hvor er de lækre. Tak for de gode opskrifter :-)

    SvarSlet
  4. Hej. Kort kommentar, er de fryseegnet? Jeg vil umiddelbart selv mene at de bør være det, men det kunne være du havde noget erfaring med det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa.
      Jo det kan de sagtens :)
      mvh Doris

      Slet
  5. Hej. Som fattig studerende har jeg ikke råd til en røremaskine - kan man lave din opskrift med en håndmixer i stedet? Jeg er stadig lidt ny i forhold til glutenfri bagning, så alle fif til et vellykket resultat er velkomne :)
    Mvh. Camilla

    SvarSlet
  6. har lige bagt 24 pølsehorn, 33 pizzasnegle og 26 boller (de 16 med rosiner i) til mine børn (1.5 & 5 år) af denne grunddej og det hele glider bare ned, det smager "rigtigt" , SUPER at have fundet stedet for at kunne hjælpe mine dejlige børn til en ganske normal tilværelse med normal mad.
    dog kom jeg lidt ekstra sukker i bollerne da nogle af dem skal medbringes til en børnefødselsdag.
    kan dog stadigvæk ikke finde meltyperne til at bage rugbrød med maskine..
    Tak for en super stor hjælpende hånd med at kunne give mine børn "almindelig" mad, bare uden gluten

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa. Det glæder mig oprigtigt at høre at mine opskrifter har gjort dine børn glade. Det er ofte rigtig svært for børnene at være anderledes og svært at vænne sig til den anderledes smag som det glutenfri har, så det har bestemt også været et af målene i udviklingen af opskrifterne, at tingene skulle være så tæt på det "normale" som muligt. Pøj pøj med bagningen fremad rettet :)
      Mvh Doris

      Slet
  7. Har nu bagt dem for 2 gang og begge gange har jeg brugt EN DEL (ca. 75 gram) mere mel end nævnt i opskriften, bare så folk lige er opmærksomme på dette. Ellers er de gode:0)

    SvarSlet
  8. Jeg kan se du har brugt en slags plade til at rulle dejen ud på, det var en super ide! Hvad er det for en slags?

    SvarSlet
  9. Hej Doris.
    Jeg har bagt pølsehorn med denne opskrift. min søn på 10 har cøliaki og han syntes at det smagt rigtig godt.
    Vil gerne prøve at bage det som franskbrød. Hvor lang tid giver du det i ovnen? Stadig ved 200 grader.
    Mvh Charlotte

    SvarSlet
  10. Hej Charlotte. Det glæder mig at høre at din søn er vild med pølsehornene :-) Du finder opskriften på franskbrød med samme dej hvis du går ind under "Opskrifter" så finder du den under "Lyse brød", den aller første opskrift "Franskbrød, glutenfrit". Håber han bliver lige så glad for det brød :-) De bedste jule hilsner Doris

    SvarSlet
  11. Hejsa. Kan oliemagarinen og evt også rapsolien erstattes med olivenolie eller evt kokosolie?

    SvarSlet
  12. Hei. Jeg også lurer på hva man kan erstatte oliemargarin med? Vet ikke hva det er i her i Norge! Tenkte å bake de etterpå, så håper på svar! 😀

    SvarSlet
  13. Jeg har erstattet oliemargarine med smagsneutral kokosolie og rød finax er byttet ud med 450 g Schaer bread mix, 50 g majsmel og 50 g gluten sustitute og endelig har jeg tilsat 2 revne gulerødder...super dej at arbejde med og lækkert resultat

    SvarSlet
  14. Skønne pølsehorn. Med alle de dejlige opskrifter du har lagt ud her, har det været lettere at overgå til glutenfri kost for min dreng, der dengang var 9 år.

    SvarSlet
  15. Jeg synes, min dej er meget klistret med 500 g. Mel. Er der noget, jeg har gjort galt eller skal jeg tilsætte mere mel for at få en mere fast dej?

    SvarSlet
  16. Nu har jeg bagt med din opskrift rigtig mange gange, og det bliver altid vellykket. Jeg bruger smør i stedet for oliemargarin, ellers følger jeg opskriften med det mel jeg har tilgængelig. Tusind tak for at du deler. Et tips fra mig, lav mindst dobbelt portion dej, og brug den til både pizzasnurrer, pølsehorn, skinkehorn og kanelboller.

    SvarSlet
  17. Jeg tænker opskriften måske skal rettes lidt til, for uanset hvor meget olie jeg smører mine hænder ind i, så er der simpelthen umuligt at arbejde med, det er alt for klistret...

    SvarSlet
  18. Den her opskrift er suværen!! Min datter på 5 år har cøliaki og hun er helt vild med de her pølsehorn. Tak!

    SvarSlet
  19. Har nu bagt 2 gange efter din opskrift, men oplever, at der skal en del mere mel i...

    SvarSlet
  20. Jeg eeeelsker dine opskrifter. Også denne. Genkender at dejen er meget klistret, men smører både bord, hænder og kagerulle i olie og så går det let. TAK!

    SvarSlet
  21. Jeg vil også gerne sige tak
    Har lige lavet dine pølsehorn som smager faktisk godt

    SvarSlet
  22. Den bedste GF opskrift - altid super resultater 👏🏻😀

    SvarSlet
  23. Kan man erstatte mælken med vand i stedet for? ( tåler ikke mælk)
    Mvh Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan bruge laktofri mælk, eller plantemælk :) jeg bruger havremælk oftest, da jeg heller ikk kan tåle mælk/laktose.

      Slet