fredag den 21. oktober 2011

Hvidløgssnegle, glutenfrie


 

Fantastiske hvidløgsbrød, som smager super godt til både suppe, grillmad eller bare som en lille snack.
Opskriften på dejen kan bruges som grunddej, jeg bagte følgende med samme dej, pølsehorn, pizzasnegle, franskbrød og pølsebrød. Dejen er nem at arbejde med, og derfor god til opskrifter hvor dejen skal rulles ud. Samtidig er den så fast, uden at blive tør, at jeg kunne lave et franskbrød uden form.

Dej:
1,5 dl vand
1,5 dl letmælk
15 g fiber HUSK
20 g gær
1 æg
1 lille spsk sukker
300 g fint glutenfrit mel (jeg brugte orange Finax og Sempers den lidt grove )
15 g rapsolie
20 g oliemargarine
½ tsk salt

Fyld:
3 spsk blødt smør
4 fed hvidløg (eller efter smag) presset
1 håndfuld persille, finthakket
1 håndfuld basilikum, hakket

Dejen røres på maskine. Vand og mælk lunes til det er håndvarmt og hældes i røreskålen. Gæren smuldres i og fiberhusk tilsættes blandingen, som røres i 5 minutter til fiberhusken gelerer.  Melsorterne, olie, margarine, sukker, æggene og salt tilsættes. Røres i 15 minutter. Hæver tildækket i 30 minutter et lunt sted. Fyldet røres sammen.

Hænderne smøres ind i olie inden dejen håndteres. Dejen slås sammen med knyttet hånd i røreskålen. Smør olie på bordet til udrulning. Dejen rulles ud til en stor firkant, ca 1 cm tyk. Fordel fyldet ud over, og rul den sammen til en pølse.

Del pølsen i skiver på ca 3 cm tykkelse med en skarp kniv. Beklæd en bradepande med bagepapir og læg sneglene med lille afstand. Hæver lunt, tildækket i ca 30 min. Bages ved 200 grader i 15 minutter.

Opskriften er fra http://newyorkerbyheart.blogspot.com/2011/08/svinemrbrad-med-honning-sesam-og-hoisin.html

8 kommentarer:

  1. Så prøver jeg igen.... Det ser lækkert ud, men jeg må erstatte ægget. Jeg er jo efterhånden van til at aldrig kunne bruge en opskrift uden at lave forandringer.

    SvarSlet
  2. Hej Maja.
    Hvad erstatter du ægget med? Der er måske andre som heller ikke kan tåle æg, som kan have gavn af dine erfaringer, hvis du har lyst at dele dem:)
    Venlig hilsen
    Doris

    SvarSlet
  3. Man kan erstattet ægget med Noegg, eller en spsk kartoffelmel rørt op med to spsk vand. Jeg har lige bagt dem, og udeladt ægget, og de er stadig blevet super gode! :-)

    SvarSlet
  4. De lyder rigtig lækre, de må bare prøves af :)
    Men kan jeg bruge Plaine White og evt lidt groft rismel i stedet for Finax og Semper mel?
    Kan der bruges rismælk i stedet for letmælk?

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    2. Hej Lene
      Mht. til melet vil jeg tro du kan, men jeg har ingen erfaring med at bruge Plaine White, så jeg kan ikke sige om dejen bliver så den er til at rulle ud, der må du prøve dig frem - beklager. Men mht. til mælken kan du helt sikkert sagtens skifte det ud med rismælk :)
      Mvh
      Doris

      Slet
  5. Hej, kan man godt bage det som et helt flutes
    Mvh. Ellen

    SvarSlet