Jeg har bare en fimmel med køkkenudstyr, jeg kan simpelthen ikke stå for det. Mine skabe bugner med udstyr, og jeg skal snart have mit køkken bygget større. Uanset hvor tit jeg siger til mig selv at nu MÅ du ikke købe mere, så kommer der lige et godt tilbud på et eller andet som jeg bare må have.
Sådan var det også i denne uge – tænk, man kunne få en pastamaskine til 199,- - sådan en kan man jo ikke leve uden!
Jeg har ellers altid gået lidt udenom det hjemmelavede pasta, da jeg syntes det lød lidt besværligt – men hold da helt op – det tager jo absolut ingen tid at lave – især ikke med en pastamaskine.