søndag den 15. december 2013

Tre nemme med æble





Så blev det uge 51 – 9 dage til jul – og tid til de sidste af vores opskrifter på Kvicklys juleblog. Denne uges udfordring lød:

Det er jul, hvad kan du finde på af æble hygge? Originale æbleskiver, lækker æbletærte, flere mindre tips eller…?

Giv dit bud/dine bud på hvordan æbler kan indgå i til julens madlavning eller hyggestunder. Om du laver en større opskrift, eller bidrager med tre nemme sjove/smagfulde tips er op til dig.

Så her er vores forslag:

Her får du tre nemme bud på hvordan du kan bruge nogle af alle de lækre danske æbler som er i handlen her op til jul.


Æblesalsa



Salsaen fungerer rigtig godt som tilbehør til kylling, karryretter eller en svinekotelet.

4 pers.
2 store el. 4 små æbler
1 lille granatæble
1 rødløg
1 bundt persille
1 lille bundt mynte
1 rød chili

Dressing:
2 spsk. olivenolie
2 spsk. sød chili sauce
Saft af 1 hel lime
Revet skal af ½ lime
1 spsk. akacie honning


  • Fjern kernehuset og snit æblerne i små tern.
  • Tag kernerne ud af granatæblet og læg dem i en sigte, så du   får saften skilt fra.
  •  Rødløget snittes i små tern.
  •  Persille og mynte snittes fint.
  • Chilien renses for kerner og snittes i fine tern.
  • Æbler, granatæblekerner, rødløg, urter og chili blandes i en skål.
  • Alle ingredienserne til dressingen piskes sammen og vendes i salsaen.


Rå æblekage med glutenfri drys

En dejlig hurtig og frisk kage, hvis man ikke lige har tid eller orker at bage. Før i tiden lavede vi den altid med knuste makroner, men da jeg ikke længere tåler gluten har jeg lavet dette alternativ.

4 pers.
Drys
200 g havregryn
100 g mandler, groft hakkede
80 g brun farin
40 g Bandholms No.1 raps stege olie
3 spsk. Urtekram rålakridspulver

4 store æbler
citronsaft
¼ l piskefløde


  • Bland havregryn, hakkede mandler og brun farin godt, så farinen ikke klumper. 
  •  Rist blandingen på en pande med rapsolien, ved middel varme til det er gyldent, 5-10 min. Bliv ved panden mens det rister og vend det ofte, ellers brænder det nemt på.
  •  Når blandingen er gylden tages panden af varmen og rålakridsen blandes i, og det hele vendes hurtigt ud på et stykke bagepapir og afkøles før brug. 
  • Fløden piskes til skum. 
  • Æblerne rives groft på et rivejern og vendes med lidt citronsaft, umiddelbart før servering, så de ikke når at blive brune. 
  • Æblerne lægges lagvis med drys imellem og flødeskum på toppen. 
  • Overskydende drys opbevares i en lufttæt beholder. 
 Tips: Drysset kan også fint bruges på yoghurt ol.



Æblechutney

5 store æbler
1 tsk. kanel
1 tsk. kardemomme
1 tsk. ingefær
1 dl vand


Sådan gør du: 
  • Skræl æblerne, fjern kernehuset, skær dem i tern og kom dem i en gryde.
  • Kom vand, kanel, kardemomme og ingefær ned til æblerne. 
  • Koges i ca. 15 minutter og moses let. 
  • Afkøles og kommes på glas.

TIPS: smager himmelsk til and, okse og svin

4 kommentarer:

  1. Hey there! Do you know if they make any plugins to assist with SEO?
    I'm trying to get my blog to rank for some targeted keywords but I'm not seeing very good gains.
    If you know of any please share. Thanks!

    Wholesale gold chains

    SvarSlet
  2. Its look like you are doing so much of R&D for these Site content, I really appreciate you very much.
    <a href="http://www.smsideatechnosolutions.com/odisha/cuttack/bulk-sms.html>Bulk SMS Software provider in Cuttack, Premium Sms Provider In Cuttack</a>

    SvarSlet
  3. I was very encouraged to find this site. I wanted to thank you for this special read. I definitely savored every little bit of it and I have bookmarked you to check out new stuff you post.
    http://www.hpm.ba/en/dalmatia/dubrovnik_riviera/ivanica_bh/72_dubrovnik%E2%80%93ivanica_building_plots_for_luxury_villas_with_spectacular_sea_view?tid=6

    SvarSlet
  4. Awesome, this was a absolutely superior post. In approach I'd like to address like this too - demography time and absolute accomplishment to accomplish a acceptable article... but what can I say... I adjourn alot and never assume to get something done.
    Top dentist in gujarat

    SvarSlet