En
af mine absolutte favoritter er Nigella Lawson, og da jeg skulle
holde afskedsmiddag for min søn, var jeg ikke i tvivl om at jeg
skulle lave denne super lækre dessert. Denne lækre marengs, men en
sej og klistret chokolade kerne og kombinationen af den søde kage
mod de friske syrlige bær er bare en fantastisk afslutning på en
god middag. Den er virkelig værd at prøve, og super nem at lave.
Til
8-10 pers.
6
æggehvider
300
g sukker
3
spsk kakao
1
tsk balsamico eller rødvins eddike
50
g mørk hakket chokolade
Til
pynt
3
dl piskefløde
500
g hindbær, jordbær eller andre bær efter smag
2-3
spsk mørk hakket chokolade
Tænd
ovnen på 180 grader og beklæd en bageplade med bagepapir, hvor du
tegner en cirkel på i den størrelse som du vil have bunden eller ca
23 cm i diameter, vær obs på at den godt kan blive lidt større når
den bliver bagt.
Pisk
æggehviderne let stive, til du kan lave små skumtoppe på.
Fortsæt
med at piske mens sukkeret tilsættes en skefuld af gangen, indtil
marengsen er stiv og skinnende.
Så
er du færdig med at piske.
Drys
kakaopulveret og det hakkede chokolade ud over marengsen og tilsæt
eddiken.
Vend
det hele forsigtigt rundt indtil kakaopulveret er godt blandet med
marengsen.
Skrab
marengsen over på bagepladen og form en rund bund med en ske, jævn
den lidt ud og lav eventuelt en lille forhøjning rundt langs den
yderste kant til at holde på fyldet.
Sæt
bunden i den varme ovn og skru straks ned på 150 grader og bag den i
1 – 1 1/4 time.
Sluk
for ovnen og åben ovnlågen på klem, og lad marengsbunden køle
helt af i ovnen.
Bunden vil krakkelere lidt på kanten og være glat på oversiden.
Servering:
pisk fløden til den er let og luftig, ikke helt stiv. Fordel fløden
på marengsbunden, drys de friske bær ud over og pynt til sidst med
det hakkede chokolade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar