tirsdag den 17. september 2013

Min første bagebog



Jeg er super glad for endelig at kunne afsløre hvorfor jeg har forsømt bloggen i så lang tid, og hvorfor der ikke rigtig er kommet nye indlæg - og det er simpelthen fordi jeg i meget lang tid har brugt stort set al min fritid på at lave mit hjertebarn - min aller første glutenfrie bagebog.
Bogen har jeg lavet i samarbejde med Anja Thorsager Pedersen, som er lige så stor en bagenørd som jeg. Det har været en fantastisk proces, hvor vi både har grint så tårerne har trillet og indimellem været ved at smide røremaskinen ud af vinduet fordi det bare ikke ville lykkes, vi har svedt så det drev da vi stod i juni måned i 25 graders varme og bagte julesmåkager - på en eller anden måde er det bare ikke så hyggeligt hverken at bage eller spise julebage om sommeren! Men nu er den her og vi kan ikke lade være med at være lidt stolte af resutatet.
Vi håber I alle vil tage rigtig godt i mod den og at den forhåbentlig kan gøre jeres glutenfrie jul lidt lettere, og her snakker vi ikke kaloriemæssigt, og at den kan vise jer at der ikke behøver være nogen begrænsninger fordi man har cøliaki.
Bogen udkommer medio oktober men kan allerede nu forudbestilles på www.forlagetcsundgaard.dk eller du kan gå ind på vores hjemmeside www.graenselos-glutenfri.dk hvor du kan læse lidt mere om os og om bogen, og hvis du klikker på bogen bliver du ført videre til hjemmesiden hvor du kan forudbestille.

5 kommentarer:

  1. Hej Doris

    Er det pga. bogen, at opskriften på Æbleskiver ikke længere er tilgængelig?

    SvarSlet
  2. Hejsa. Ja opskriften er med i bogen, så derfor ;)

    SvarSlet
  3. Hej. Jeg forsøger at bestille / reservere denne skønne opskriftbog, men det kan ikke lade sig gøre. Er det en fejl?

    SvarSlet
  4. Hejsa. Umiddelbart synes jeg ikke det virker somom der er noget galt, kan du beskrive lidt nærmere hvad der sker når du prøver at bestille?
    Mvh Doris

    SvarSlet
  5. Hejsa Super go´opskriftsbog, er meget glad for at jeg købte den og de opskrifter jeg har prøvet er alle faldet godt ud. Nu har jeg så lige lavet den der hedder Brød a'la rugbrød. Og det vil bare ikke blive bagt færdig, er det korrekt det kun skal have 45 min v. 180 grader. Nu har det fået 40 min mere og det er fortsat meget blødt når jeg trykker på det.??

    SvarSlet