søndag den 16. december 2012

Lakrids Cookies fra Johan Bülow, glutenfrie


Disse småkager smager intet mindre en himmelske, de er vildt vanedannende, så tænk dig grundigt om inden du bager dem ; ) Den originale opskrift finder du her.



200 g orange Finax

1 lille tsk guargum

125 g smør

160 g rørsukker

1 æg

½ tsk bagepulver

15-20 Raw Liquirice Powder

15 stk af din favorit lakrids (Bülow anbefaler no. 4) jeg brugte no. 2

70 g tørrede tranebær


  • Skær lakrids og tranebær i mindre stykker.
  • Bland alle ingredienserne i en skål og ælt dejen godt.
  • Rul dejen til ca 4 cm tyk pølse, og læg den i fryseren i 30 min.
  • Skær pølsen i 1 cm tykke skiver.
  • Fordel skiverne på en bageplade med bagepapir.
  • Bag småkagerne ved 180 grader, varmluft, i 8-10 min.
  • Afkøl kagerne på en bagerist, og opbevar dem i en lufttæt kagedåse, hvis ikke du er spist inden de når så langt

5 kommentarer:

  1. Hej
    Jeg har læst mig frem til at :
    Guargummi er et kulhydrat, der udvindes af frøene fra bælgplanten guar.
    Det virker godt som bindemiddel i glutenfri bagning

    SvarSlet
  2. Hej Nanna
    Beklager inderligt at mit svar først kommer nu, hvor du nok ikke kan bruge det til så meget hvad angår småkagerne, men jeg gik ned med en ordentlig gang influenza d. 18.12. og lå i sengen i 17 dage :( sjoveste jul og nytår til dato:(
    Men som Mona rigtig nok skriver er det er bindemiddel som virker godt i glutenfri bagning. Det er det bedste at bruge til småkager og andet som skal være sprødt, i modsætning til Fiber Husk som bruges i gærdej mm som skal være mere sejt og svampet.
    Men nu ved du det ihvertfald til næste jul ;)
    De bedste hilsner
    Doris

    SvarSlet
  3. orange finax er det almimdelige glutenfrit mel?
    og hvor kan det guargum købes?
    hilsen linda

    SvarSlet
  4. Hej Linda
    Ja orange Finax er almindelig glutenfri mel, Finax har nogle forskellige typer, som er pakket i forskelligt farvede kartoner, den blå er lav protein, den røde er laktosefri, og den orange er naturligt glutenfri. Guargum kan købes på nettet hos f.eks. allergikost.dk.
    Mvh Doris

    SvarSlet