Jeg
har i stykke tid forsøgt at bage rigtige baguettes som man får den
i Frankrig – sprøde uden på og luftige, seje og lækre indeni.
Jeg har ledt på forskellige franske blogs, og testet forskellige
opskrifter, men syntes ikke det blev helt rigtig som de skulle være,
men så fandt jeg denne opskrift på den Norske cøliaki side på
facebook – det var en som havde samme ide omkring at søge på
franske blogs, hun havde så åbenbart været mere heldig i sin
søgning end jeg, for denne opskrift er bare SÅ god. Jeg tillader
mig at dele den på bloggen uden at have spurgt om lov, da jeg glemte
at skrive hendes navn ved da jeg noterede opskriften, og har siden
ikke kunnet finde den igen på siden. Så forhåbentlig træder jeg
ikke nogen over tæerne med det, men den er bare for god til ikke at
dele.
Den
smager fuldstændig som almindelige baguettes – mums.
Jeg
formede de to ved at smøre hænderne i olie og så forme dem uden at
trykke alt for meget luft ud af dejen, det gav smukke glatte
baguettes som ligner bagerens. Den sidste formede jeg ved at rulle
den forsigtigt i mel, det gav et mere rustikt udseende, så det kan
man gøre som man nu synes.
Ingredienser
600
g vand
25
g gær
3
spsk olivenolie
1½
tsk salt
600
g glutenfri mel i alt: 2 dl rismel, 1½ dl majsmel,resten orange
Finax
3/4
tsk guargum eller xanthan gum (dette har jeg tilføjet, det står
ikke i den originale opskrift)
- Udrør gæren i vandet. Tilsæt olien.
- Bland de forskellige slags mel i en skål, og tilsæt guargum og salt.
- Rør melet sammen med vandet, og kør det i røremaskinen i 10 min. Dejen er ret lind.
- Dæk skålen med et klæde, og lad dejen hæve 30 min - 1 time. De skal hæve godt op så de bliver luftige.
- Tænd ovnen på 250 grader over/under varme
- Form dejen til 3 baguettes så godt du kan uden at trykke for meget luft ud af dejen.
- Sprøjt dem god med vand lige inden de bages og snit dem med en skarp kniv.
- Bages i ca 30 min.
- Afkøles på en rist.
Så er de bagt :-) mineblev dog lidt mørkere og tungere når jeg bruger orange finax. Men smagen er super.
SvarSletJeg har prøvet at bruge semper mix men så bliver dejen for flydende overvejer at til sætte 50 g ekstra næstegang for at se om det hjælper.
Jeg har brugt en tsk fiberhusk istedet for guragum hved du om det har nogen betydning.
Winnie
Hej Winnie.
SletNormalt siger man 20 g Fiber Husk pr 500 g mel man bruger, så hvis du bruger Semper Mix tror jeg du skal tilsætte den mængde for at få et godt resultat. I den orange Finax er der allerede tilsat noget Fiber Husk så der ville jeg prøve med ca 10 g i denne opskrift, tror de ville blive lidt lettere, da du så måske ikke behøver helt så meget mel.
Mvh Doris
Hej. Tænker at det kan være en fordel at forme brødene inden hævning, så kommer man ikke til at slå luften ud.Det gør jeg altid, når jeg bager boller, det virker rigtig godt.
SvarSletHejsa
SletJa det kan man også gøre, synes bare tit at dejen sætter sig lidt hvis den får lov at hæve inden man former den, hvilket gør at den er nemmere at arbejde med, og skulle man få trykket lidt af luften ud når man former brød/boller, kan man lade dem efterhæve 10-15 min eller hvor lang tid man nu synes til de igen er fint luftige, og så bage dem.
De bedste hilsner
Doris
Hej håber at det er ok at jeg har henvist til din hjemmeside og lagt denne opskrift på, inde på Facebook i en lukket gruppe. Synes i øvrigt at dine opskrifter er de bedste her på nettet og benytter mig tit af dem. Vh Susi
SvarSlet