Mine
rabarber gror i øjeblikket som blev de betalt for det, så i dag
blev der lavet både rabarber muffins og rabarber is.
Jeg
bruger ofte denne grundopskrift på muffins fra www.kvalimad.dk, en super
god opskrift som virker hver gang, og som kan varieres i det
uendelige. Jeg har bagt den med alle mulige slags mel uden problemer
– Finax blå, rød og orange, Semper fin mix, Mixwell basismel osv.
og det hele kan bruges uden problemer. Hvis du vil bage frugtmuffins,
kan du både bruge friske og frosne frugter. De frosne tages direkte
fra fryseren og blandes med melet.
Endvidere
vil jeg gerne anbefale siden, da der står rigtig mange ting om
forskellige bageteknikker, som man kan have stor gavn af, selvom de
ikke specielt handler om glutenfri bagning og der er mange gode
opskrifter, som nemt kan ændres til glutenfrie.
Her
er bl.a. en rigtig god beskrivelse omkring bagning af muffins:
http://www.kvalimad.dk/opskrifter/muffin-grundopskrift-og-muffin-metoden
(ca.
12 stk.)
Grundopskrift
Tørt:
5
dl mel
1
knsp salt
2
tsk bagepulver
1
tsk natron
200
g rabarber
Vådt:
2
½ dl yoghurt, A38, ymer, (soya yoghurt) eller lign.
1
1/4 dl olie eller smeltet smør
2
½ dl sukker
1
æg
Tænd ovnen på 200 grader over- og undervarme
Bland
alt det tørre i én skål, og alt det våde i en anden skål.
Bland
de to ting sammen og rør det hurtigt sammen, du skal ikke røre så
længe, når alt melet er blevet vådt er det godt nok.
Fordel
dejen i muffinsforme, fyld dem ca. 2/3 op.
Bagetid
ca. 20 min.
Tip:
Vend
altid fyldet med melet, dette gør at fyldet ikke falder til bunds.
Bag
altid muffins og cupcakes ved over-og undervarme, så hæver de lige
op, med varmluft risikerer du at de bliver skæve eller løber ud
over kanten.
Fyldet
kan varieres med alt muligt, bruger du frisk eller frosset frugt
bruges mellem 150-200 g (Jeg kan godt lide dem med meget frugt så
jeg bruger 200 g, men kvalimad.dk skriver 150 g) se flere tips til
fyld her:
http://www.kvalimad.dk/opskrifter/muffin-grundopskrift-og-muffin-metoden.
(Hvis
du vil bage laktosefri skal du bruge soyayoghurt og olie i
opskriften, og brug IKKE rød Finax, den indeholder laktose.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar