tirsdag den 19. marts 2013

Grovbrød a la rugbrød, uden mel



Så kom der lige en lille opskrift alligevel, på mit nye yndlingsbrød.
Den originale opskrift finder du her.

 
1 brød

135g solsikkefrø
90g hørfrø
65 g hasselnødder eller mandler, hele
145 g GLUTENFRIT havregryn eller risflager
2 spsk chia frø
4 spsk Husk eller 3 spsk Fiber Husk
1 tsk salt
1 spsk flydende honning
3 spsk olie eller smeltet kokosolie
4 dl vand

Rør alle de tørre ingredienser godt sammen i en røreskål.
Bland vand, olie og honning i en anden skål.
Hæld væsken i de tørre ingredienser mens du rører rundt.
Rør indtil dejen begynder at blive fast.
Hæld dejen i en 1½ eller 2 liters form og dæk formen med husholdningsfilm.
Lad dejen hvile i mindst ½ time eller til næste dag.
Forvarm ovnen til 175 grader og bag brødet i 20 min. herefter vendes brødet ud af formen og bages i yderligere 50-60 min.
Lad brødet afkøle helt på en bagerist inden du skærer i det.

Tip: Jeg har bagt brødet med lidt forskellige andre ingredienser for at reducere havregrynene, så det blev mere low carb, her er de 2 forsøg som begge lykkedes rigtig godt, så i stedet for 145 g havregryn bruger du:
  • 30 g risklid, 50 g affedtet mandelmel og 65 g havregryn, eller
  • 20 g risklid, 45 g kokosfiber og 80 g havregryn
Velbekomme :)



5 kommentarer:

  1. Det er simpelthen så lækkert et brød! Bagte det igår, og det smager bare skønt, og hvor er det flot og indbydende at se på. Tak for fund, omskrivning og deling :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sandra.
      Det var så lidt, glæder mig at høre at du kunne lide det :)
      Go søndag
      Doris

      Slet
  2. Just so you know, så indeholder havregryn gluten. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må endnu en gang understrege at HAVREGRYN FRA NATURES HÅND ER GLUTENFRIT, den eneste grund til at havregryn kan være forurenet med gluten er at det bliver valset i møller hvor der bliver valset andet glutenholdigt korn, SÅ HVIS MAN KØBER RENT = GLUTENFRIT HAVREGRYN KAN LANGT DE FLESTE MED CØLIAKI ALTSÅ SPISE DET !!!!!!!!!!!!!

      Slet
  3. Fantastisk lækkert brød! Og nemt at have med at gøre. Har prøvet første gang med kokosolie. Jeg er spændt på, hvordan det smager med anden olie. Hvilken olie bruger du til opskriften?

    SvarSlet